Klokken er 15 – vi er på vej ned til The Sanctuary, som er det bedste sted at snorkle på Apo Island. Øen er kendt for, at der er skildpadder, og fordi der er de pæneste koraler i Filippinerne. Vi går forbi en skole, hvor læren læser noget op, og så gentager eleverne. Jeg studser lige over, at de stadig er i skole. Selv om de går i skole så meget, er det højeste, de kan nå alligevel at sejle turister frem og tilbage til øen. Og i øvrigt kun tjene 20 kroner om dagen.

Mathilde og jeg går nu ud og snorkler sammen. Der er masser af flotte fisk og koraler. Pludselig er der en lille fisk, der blev forfulgt af den store ”Trigger Fish”, som også kan bide mennesker. Den lille fisk svømmer, alt hvad den kan, men har ingen chance og bliver ædt. Jeg tænker på, om vi er Trigger Fishen, og Filippinerne er den lille fisk der knoklede, så hårdt men alligevel ikke havde en chance. Uanset hvor hårdt de knokler, kan de ikke nå længere end os. Eller hvad? Måske kan de hvis de bliver ved med at vokse, kan de blive større end Trigger Fishen. I hvert fald på et tidspunkt… Så er der jo korruptionen. Filippinerne er et af Verdens mest korrupte lande, og blandt Verdens fattigste mon ikke det hænger sammen. Jeg glemmer hurtigt tanken, da jeg ser en skildpadde komme svømmende forbi, og jeg dykker hurtigt ned efter den, til jeg er en meter fra den. Så ser den mig, og er på et øjeblik uden for synsvidde.

Overrumplet af de flotte fisk og koraler går vi op land. Jeg kigger på mit nye ur som koster en timeløn for mig, men en ugeløn for en Filippiner. Klokken er nu 17, og børnene har nu fri. De leger alle sammen raskt sammen. Det er vildt, at de har en High School på Apo Island, hvor der bor 600-700 mennesker. Og det er jo heller ikke de helt store penge, der er i omløb på Apo. Der er lidt turister men ikke mange, og man må ikke fiske, fordi der er fredet hele vejen rundt om øen(siger sig selv ”The Sanctuary”).

Jeg funderer igen over, hvor hårdt de arbejder. Det er en utrolig hård autoritær skole. Jeg tvivler, på at de har de samme ”Åbne Debatter” som hjemme i Stjær. Men der er heller ikke noget uro i timen. Hvilke egenskaber vil du ligge mest vægt på? Frisind, Innovation og Kreativitet eller Disciplin, Ligesind og Målrettethed? Vælg selv!

Jeg ser mor og far, komme svømmende ind, og vi begynder vores hjemgang igennem en lille hyggelig landsby. Vi hilser pænt på de legende børn, og de hilser pænt tilbage. Hvor er vi egentligt urimeligt heldige, at vi kan komme ud at rejse i 6 uger. Tænker jeg, og kigger tilbage på det lille skur, der er Apo Island High School.

Frederik Brok Brandi