Vi har moedt Jesus her paa Filippinerne. Og saa er det ikke engang loegn. Nu skal I hoere hvordan:

Juleaftendagsmorgen vagnede vi alle op til dejlig solskin………..aah, nej saadan var det vist ikke: Det var oes PIS REGNVEJR. Her betaler vi i dyre domme og rejser om paa den anden side af kloden og saa moedes vi af saadan et moegvejr. Naesten saa man kunne forveksle det med Danmark – altsaa bare i shorts.

Naah men med en juleelskende 6-aarig maa man laegge gode miner til slet spil, saa hele familien satte sig og klippede julepynt og sang julesange inde i restauranten, mens vi skulede ud paa regndraaberne ind i mellem. Faktisk udviste vores soen udpraegede kreative egenskaber med eget design af en julestjerne, som nok de faerreste kunne se var en stjerne og lyn og zig-zagger i guirlandestrimlerne. Paent var det maaske ikke, men Nikoline blev revet med og med tiden ogsaa vi andre.

Egentlig glemte vi helt vejret og maaske af den aarsag tittede solen pludselig frem. Helt overbeviste var vi ikke, for vi valgte at tage ind til hovedbyen og koebe snor til et noedjuletrae.

Klokken fire valgte vi at bevare positiviteten og pyntede et lille kokosnoeddetrae foran vores hytte med elektriske lys, glimmer og alskens jule krims krams. Pludselig kom vores elskede Julian (som er servitrice i restauranten) og overrakte et brev til Baby Cute, som hun har doebt Nikoline. Det var fra Nisse Fraek, som havde lavet en lille skattejagt rundt paa stranden, hvor man skulle finde poster og nedgravede gaver.

Endelig kom det store oejeblik med dans og sang om julepalmen, mens vi moerket saenkede sig. DET VAR faktisk smukt og vakte en del opsigt. Til julemiddagen bagefter fik hvidloegsrejer og lasagne. Maaske ikke en udpraeget dansk traditionel julemiddag, men det smagte godt og var vaeldig hyggeligt.

Saa kommer det: Vi voksne insisterede paa at vi skulle til en katolsk julemesse i vores landsby, og det var lige ved, at vores 14 aarig soen var ved at gaa hjemmefra i protest. Han opponerede kraftigt. Men man maa jo saette sig igennem som foraeldre til sider, saa med en surmulende Frederik sad vi snart paa en baenk i kirken en time foer messens start. Sammen med os sad og stod vel 700 andre.

Men vi skal love for at vi fik messe med roegelse, juleband, klokker, salmer og dans. Faktisk fik den paa saa mange tangenter, at Frederik helt kom til at smile og helt overvaeldet blev vi, da han som eneste repraesentant af familien gik til alters og slog korsets tegn bagefter. Var det mon der han moedte Jesus? Nej det var det ikke, men der var en fantastisk stemning i kirken. Vi forstod stort set intet, men alle folk jublede og oenskede hinanden og os “Merry Christmas” bagefter. Det var en stor oplevelse.

Jesus moedte vi dagen efter, hvor vi bor. Han er faetter til den kvindelige ejer paa Seascabe, hvor vi bor. Han har foedselsdag den 25 december og er blevet doebt Jesus. Den havde vist ikke gaet hjemme i Danmark. Den 25 blev der holdt stor fest her pa Seascabe, hvor man om morgenen startede med at slagte et fedesvin. Den blev saa stegt resten af dagen over et baal og var klar til at blive spist om aftenen, hvor det stroemmede ind med gaester. Vi vidste ikke helt, hvordan vi skulle opfoere os, men moedte forskellige folk at tale med. Ogsaa nogle europaer, der bor permanent paa Camiguin. Alt var virkelig rart lige ind til de saa stillede et karookeeanlaeg op. Tja, vi har altid afskyet dem hernede, men filippinerne elsker dem, og inden laenge sad vi midt i et karookee-party. Faktisk var det sjovt at se, hvor meget filippinerne hygger sig med det. Og saa var det vi saa, Jesus folde sig ud med karookee. Han havde vist faaet en anelse meget at drikke. I hvert fald kunne han underholde hele selskabet med sin sang og dans. So funny.

Vi vil slutte med at oenske alle hjemme og andre steder endnu en glaedelig jul.

Kaerlige hilsner fra Brok-Brandi