De er overalt! Vagterne! Naesten altid bevaebnet med en pistol, knippel og haandjern! Ved forretninger, cafeeer, p-pladser, ved haven, ved bustationen – ja overalt! Ved banker, shoppingscentre og stoerre hoteller ogsaa med maskinpistoler! Ja – lige i starten virker det lidt voldsomt!

Men ikke mere! Vagterne er blevet vores venner! For jeg tror nemlig de keder sig lidt – der sker (nok) nemlig aldrig noget! Og saa er det faktisk lidt rart at der kommer nogen og snakker lidt! Og det goer vi saa! Vi spoerger dem om vej, hvor kan man finde et toilet, hvor kan man finde en en internetcafe, hvor er der en pengeautomat osv. Og de bliver alle meget glade for at kunne hjaelpe!

Og de er overalt! Hvad deres officielle opgave er – ved jeg ikke helt! Men – for os – er vagterne blevet en upaaklagelig kilde til vejvisning, raadgivning eller blot en uformel hyggesnak! De er nemlig ikke naer saa farlige som de ser ud!

Saa naar man lige ser bort fra den kraftige udrustning i form af vaaben – saa er alle vagterne faktisk en super service for saadan nogen udenbys folk som os!

Paa vores lille beach resort Seascape paa den meget, meget fredelige oe Camiguin, er der ogsaa vagt – dog kun bevaebnet med en walkie talkie! Jeg har spurgt hvad han laver – hvad der er han skal beskytte os imod? Og svaret er – “ikke noget, men hvis der nu skulle ske noget er det jo rart at have en vagt – og tilfoejer de – hvis der er nogen der kommer til skade – saa kan han jo tilkalde hjaelp” :-).

I ovrigt, saa har vi endda faaet vores helt egen private vagt! Han hedder Spatty – og sover udenfor vores doer hver eneste nat! Han er bevaebnet til taenderne – eller rettere – bevaebnet med taender. Spatty er nemlig et halvgammel gadekryds af en hanhund, der har forelsket sig i Nikoline! Saa nu har vi faaet hund – ihvertfald saa laenge vi er her ;-).

Hans Brok Brandi