Hej Alle.

Saa kom vi derhen, hvor vi gerne ville>UD PAA LANDET smiley

Nu er vi virkelig kommet i gang med at rejse.

Efter bustur fra Manilla, lejede vi en 4-wheel-drive til at koere os direkte ud til nedstigningsomraadet til en lille landsby, der hedder BATAD. BATAD ligger 500 meter nede af bjerget og er omgivet af spetakulaere ristrasser, der er bygget for 2000 aar siden.

Vi havde al vores bagage med derud, saa det var ret haardt arbejde at klatre ned af bjerget. Vores Nikoline er ved at vaenne sig til at vaere afsted og gik uden at kny hele vejen ned med sin lille lyseroede rygsaek paa ryggen. Det tog os halvanden time at komme helt derned.

Turen var det hele vaerd, paa grund af det syn, der moedte os dernede: Den ene risterasse efter den anden moejsommelig bygget nederst af ler, der er hentet nede fra dalen og dernaest af sten. Stedet er fredet af UNESCO og betragtes som et Jordens 8. vidundere.

Vi kom til at bo hos Ritas, som er ejet af en landsbyaeldste. Han var en hyggelig gammel mand med megen visdom. Hans ene datter arbejdede paa stedet og hun passede samtidig sin niece Dea paa 2 aar, mens moren arbejdede i den naerliggende by.

Der var en hyggelig stemning paa stedet. Vi sad med den fantastiske udsigt over risterasserne og drak varm kakao og kaffe. (Det var graavejr og koeligt). Imens puslede Rita rundt, Dea legede med Nikoline og det skal understreges, at hun var en lille fraekkert. Vores landsbyaeldste kom af og til forbi og mumlede lidt i skaegget og gav os et visdomsord med paa vejen. Filipino-engelsk kan vaere lidt svaert at forstaa. Saa hvad visdommen helt praesis altid gik ud paa er lidt usikkert. Men det gav en gevaldig god atmosfaere.

Den forste dag slappede vi mest af ovenpaa den lange bustur. Den naeste dag, da alle kl 11 var staaet op, begav vi os paa tur ud i risterasserne. Maalet var et vandfald, som vi kunne naa ved foerst at gaa naesten ned i dalen og saa over et andet hojdedrag. Vi blev rigtig gode til paa turen at overvinde mudrede nedstigninger , balancere pa kanten af risterasserne og forcere stigninger, der ville noget. Frederik og Mathilde forrest i hoejt tempo og resten af familien efterfoelgende i astadigt tempo. Nikoline holdt balancen med begge arme ud til siden. Vi andre havde faaet vandrestave aerboedigt udleveret af landsbyaeldsten. Det viste sig at vaere en stor hjaelp.

Vandfaldet var meget smukt og vi fik alle en dukkert, selv om vandet var ubeskrivelig koldt. Desvaerre havde vi ikke tid tilat blive saerlig laenge, fordi vi gerne skulle naa tilbage inden det blev moerkt. Opstigningen gik noget hurtigere inden nedstigningen, og vi bestemte os for at tage en genvej hen over risterasserne. Desvaerre kom vi til at gaa lidt for hoejt op, saa vi kom ud i nogle risterasser, hvor vi skulle springe over groefter, klatre ned af nogle knap saa gode trapper og foelge nogle knap saa synlige stier. Da vi kom ud paa “hovedvejen” i risterasserne igen, gik det igen mere let (Taenk sig at der findes hovedveje i risterasser,) smiley

Vi kom alle til at holde rigtig meget af Batad. Ville nok alle gerne vaere blevet lidt laengere, men vi rejser ret programsat denne gang, fordi der er booket nogle fly paa rejsen, saa det blev ikke til mere en to overnatninger. We`ll be back.

Mette Brandi